Forretningsbetingelser

Gældende for enhver aftale

Disse generelle betingelser er gældende for alle salg, drift og leverancer udført af Unikaweb, med mindre disse udtrykkeligt er fraveget ved skriftlig aftale.

 

Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til ydelsen fra kundens side anført i f.eks. kundens ordrebekræftelse eller i kundens indkøbsbetingelser er ikke en del af parternes aftale med mindre, at Unikaweb udtrykkeligt og skriftligt har erklæret sig indforstået med dette.

 

Parternes aftale reguleres således af Unikawebs tilbud eller arbejdsbeskrivelse og disse generelle betingelser, såfremt der ikke foreligger udtrykkelig skriftlig aftale om andet.

 

Unikaweb og Kunden betegnes herefter hver for sig som “Part” og under ét som “Parterne”.

1. Anvendelse af betingelser


1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold mellem Unikaweb og Kunden, med mindre andet er skriftligt aftalt. Unikaweb leverer løsninger til private, erhvervsdrivende såvel som offentlige myndigheder, foreninger og sammenslutninger mv.

 

 

2. Omfattende ydelser


2.1. Betingelserne omfatter de ydelser og produkter der leveres af Unikaweb som, hjemmeside, markedsføring, søgeoptimering m.m. Af kerneprodukter hos Unikaweb indgår, udvikling af hjemmesider/webshops, og grafisk design. Nærmere oplysninger om produkterne findes på Unikaweb’s egen hjemmeside.

 

 

3. Aftalens indgåelse


3.1. En aftale er gældende, når et fremsent tilbud fra Unikaweb accepteres fra kundens side. Accepten kan ske via e-mail-korrespondance, eller ved at begge parter underskriver en fysisk kontrakt.

 

3.2. Efter indgået aftale, forpligter kunden sig til at levere det materiale, der skal bruges til opgaven. Herunder tekstmateriale, billedmateriale og andet indhold, samt loginoplysninger til hjemmeside, DNS, dk-hostmaster, e-mail og Google konti. Kunden har en tidsfrist på 14 dage til indlevering af materialet til: info@unikaweb.dk fra aftalte dato. Såfremt tidsfristen ikke overholdes, ser Unikaweb sig i stand til, at udvikle webløsningen, hvor billeder, tekst og andet inhold kun er vejledende. Manglende tekst og grafisk materiale ligger derfor ikke til grund for, at kunden nægter at modtage det udviklede produkt. Foreligger der anvendeligt materiale, vil hjemmesiden dog blive opdateret demed, uden ekstra betaling.

 

3.3. Kunden skal udpege en kontaktperson, der varetager kontakten med Unikaweb og med bemyndigelse træffer de beslutninger der vedrører ydelserne, produkterne og parternes aftalegrundlag.

 

3.4. Ved indgåelsen af aftalen er kunden forpligtet til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer, CVR-nummer samt e-mailadresse.

 

3.5. Unikaweb forbeholder sig retten til at benytte ovenstående oplysninger i egen interesse. Dette skal forstås således, at Unikaweb må anvende de opgivne informationer til f. eks. domæneoprettelse hos dk-hostmaster samt som reference og henblik på salg og markedsføring.

 

3.6. Aftalen er bindende for begge parter, indtil den opsiges i overensstemmelse med betingelserne herfor.

 

 

4. Aftalens omfang


4.1. Aftalen omfatter de produkter og ydelser, som er angivet på den endelige faktura og hvis indhold findes på Unikaweb’s hjemmeside.

 

4.2. Unikaweb yder support i det omfang der fremgår af tilbudet. Supporten dækker over Unikaweb’s egne produkter/ydelser og anvendelsen af det leverede administrations-system, CMS, herunder tekst, billeder og andet relevant indhold. Supportaftalen inkluderer i et vis omfang Unikaweb´s mulighed til selv at foretage de ændringer som er ønsket af kunden.

 

4.3. Unikaweb er berettiget til at kræve særskilt betaling for support, der ikke indgår i den aftalte supports løbetid.

 

 

5. Ansvar


5.1. Unikaweb påtager ikke ansvar for brugeres evt. manglende edb kendskab, ej heller forståelse for systemernes anvendelse, drift og sikkerhed.

 

5.2. Unikaweb gør sig ikke ansvarlig for tab eller skader af nogen art, herunder tab af fortjeneste, driftafbrydelse/servernedbrud, tab af information, krav fra tredjemand, tabt fortjeneste ved forsinkelser, goodwill eller øvrige økonomiske tab.

 

5.3. Unikaweb forbeholder sig retten til at fraskrive sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.

 

5.4. Unikaweb påtager sig ikke ansvar for data på kundens email eller data liggende hos kunden eller kundens webhotel.

 

5.5. Dermed påtager Unikaweb sig ikke ansvaret for undtagelsesvise driftsforstyrrelser dermåtte forekomme hos den tilknyttede webhost – hvilket kunden må være indforstået med.

 

5.6. Hvis projektet indholder ændringer eller udvidelser af eksisterende materiale, er Unikawebs ansvar begrænset til selve ændringen og herunder de direkte forbundne ydelser. Såfremt en ændring eller udvidelse viser sig uanvendelig eller uhensigtsmæssig, er Unikawebs ansvar begrænset til at bringe materialet, herunder software og programmer, tilbage til den tilstand det forefandtes i før ændringen/udvidelsen.

 

5.7. En udbedrelse eller omlevering medfører ikke at reklamationsperioden forlænges. Unikaweb er fritaget for enhver forpligtelse i relation til det leverede – herunder for krav efter lov om produktansvar – i det omfang kunden uden skriftlig samtykke fra Unikaweb foretager ændringer i programmer, websites eller indlægger/ tilretter andre programmer, der kan øve indflydelse på det leverede. Såfremt sådanne ændringer/ tilrettelser medfører et merarbejde for leverandøren sker der særskilt fakturering for sådant merarbejde.

 

 

6. Databehandleraftale


6.1. I tilfælde af, at Unikaweb som led i opfyldelsen af denne Aftale kommer i besiddelse af og behandler personhenførbare data indsamlet af Kunden, accepterer Unikaweb at opbevare og behandle sådanne data på vegne af Kunden. Unikaweb handler som databehandler alene efter instruks fra Kunden, den dataansvarlige. Unikaweb skal som databehandler træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dataene hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Unikaweb skal som databehandler på Kundens anmodning give Kunden tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

 

6.2. Kunden giver ved denne Aftale fuldmagt til, at Unikaweb som databehandler kan give datainstruks til underdatabehandlere på vegne af Kunden. I sådanne tilfælde accepterer Unikaweb, at sikre at underdatabehandler træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dataene hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

 

6.3. Kunden har altid ret til at få oplyst navn på Unikaweb’s underdatabehandlere. Ved Aftalens underskrift anvender Unikaweb bl.a. Freespee AB, Sweden som underdatabehandler af telefontracking.

 

 

7. Materiale og ophavsret


7.1. Hver part bevarer ophavsret, ejendomsret og øvrige immaterielle rettigheder til alt materiale og data, der var i Parternes besiddelse ved indgåelsen af denne aftale.

 

7.2. I alle tilfælde, hvor kunden skal levere materiale til Unikaweb i forbindelse med udvikling af et af Unikaweb produkter, er det kundens ansvar at have en backup af det leverede materiale. Unikaweb kan ikke drages til ansvar, såfremt materialet bortkommer, beskadiges eller slettes.

 

7.3. Unikaweb har ophavsret samt enhver anden rettighed til alle kildekoder/skabeloner, herunder Asp, Java, Applets, CGI, .Net, HTML-kode, PHP og enhver anden kode.

 

7.4. Derudover har Unikaweb ophavsret og enhver anden rettighed til alle grafiske fremstillinger, billeder, data samt andet materiale,  som er helt eller delvist udviklet af, eller i samarbejde med Unikaweb, og som indgår som en del af kundens løsning. De nævnte rettigheder kan ikke anvendes i andre sammenhænge uden skriftlig accept fra Unikaweb.

 

 

8. Priser


8.1. Alle priser oplyses eksklusiv den til enhver tid gældende moms.

 

8.2. Alle priser er forbeholdt prisændringer og trykfejl. Enhver væsentlig prisændring samt trykfejl meddeles straks kunden.

 

8.3. Udover den aftalte pris er Unikaweb berettiget til at kræve betaling for:

– Ekstra timeforbrug som følge af forhold hos kunden, eksempelvis – men ikke begrænset til – som følge af rettelser eller ændringer fra kundens side, der ligger uden for tilbuddet og forsinkelse fra kundens side. Dette ekstra timeforbrug faktureres efter medgået tid efter den til enhver tid gældende prisliste.

– Bestilling/Tilkøb af ydelser eller produkter/moduler, der ikke i forvejen indgår i tilbuddet eller som er nødvendigt for Unikaweb’s udførelse af sin ydelse, såfremt Unikaweb på tidspunktet for sit tilbud ikke burde have forudset dette.
– Omkostninger forbundet med udførelse af opgaven, herunder transport, ophold og forplejning.

 

 

9. Betaling


9.1. Betaling skal ske senest 8 dage fra fakturadato (forfaldsdato). Unikaweb forbeholder sig ret til at fakturere a conto for allerede udført arbejde/serviceydelser efter Unikaweb’s ønske.

 

9.2. Såfremt kunden ikke efter skriftligt påkrav med 5 dages varsel har betalt Unikaweb’s tilgodehavende, er Unikaweb en i sin ret til at lukke for produkter og ydelser leveret af Unikaweb. Unikaweb kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for tab i forbindelse med en evt. lukning.
9.3. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger for eventuelle modkrav, der ikke skriftligt er anerkendt af Unikaweb.

 

 

10. Underleverandør


10.1. Unikaweb er berettiget til at anvende underleverandører til levering af Ydelserne til Kunden.

 

 

11. Overdragelse


11.1. Ingen af Parterne er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Aftale uden den anden Parts samtykke.

 

 

12. Lovvalg og værneting


12.1. Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Aftale, skal så vidt muligt løses mellem Parterne i mindelighed. Såfremt dette ikke er muligt skal enhver tvist afgøres ved Københavns Byret som rette værneting.

Contact us for a non-binding offer on a website

Beklager, sproget er ikke tilgængeligt.

×
Tilvalg af funktioner
Ønskes funktioner der ikke fremgår af skemaet, er dette også muligt efter aftale.
×
Optional functions/modules

Additional functions and modules, not included in the table, are available upon request.
×
Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud
×
Contact us for an offer

Beklager, sproget er ikke tilgængeligt.

×
Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud
×